Møglækkert til haven

Udforsk vores sortiment af naturlige, bæredygtige og grønne jordprodukter til ethvert formål.

Se vores sortiment Find vores forhandler

For os er det naturligt at (Gen)bruge naturens gaver

Vores kerneprodukt Champost jordforbedring er et naturprodukt, som består af varmebehandlet og komposteret hestemøg.

Hestepæren kommer fra lokale rideskoler og gennemgår en omhyggelig komposteringsproces, hvor vi udnytter den varme, som komposten selv laver. Efter en stak kompostering bliver komposten sat i miler, hvor varmen igen intensiveres og mikrolivet for alvor begynder at arbejde. Her begynder komposten at blive mere og mere ensartet, og den naturlige næring bliver mere og mere tilgængelig.

Slutteligt pasteuriserer vi komposten i lukkede kabiner, som vi overvåger, således at temperaturen holdes på 60 grader i 10 timer.

Tilbage står et helt igennem naturligt og organisk produkt, 100 % fri for ukrudtsfrø, salmonella og skadedyr. Et produkt som er noget af det bedste, du kan give din have.

En bæredygtig tilgang

Med en bæredygtig tilgang til gødning og havebrug ønsker vi at inspirere haveejere til at anvende organiske vækstmedier.

Møglækker jord siden 1962

Champost er en familieejet virksomhed beliggende i det naturskønne Thy i Nordjylland.

I 1962 etablerede Kresten Goul firmaet Thy Champignon og produktionen af kompost startede. Fra sin egen barndom vidste han, at hestemøg havde fantastiske egenskaber for planter og afgrøder. Hestemøget blev dengang anvendt som gødning til landbrugets afgrøder.

Efter en årelang produktion af champignon overtog sønnen Søren Goul firmaet, og produktionen forsatte med kærlighed for de gamle værdier og brugen af affaldsstoffet hestemøg. Produktionen af champignon begyndte at stagnere, og i 2015 lukkede Thy Champignon. Det blev starten på Champost.

I dag produceres komposten kun til havebrug. Den danner rammen for Champost og indgår som gødning i alle jordprodukter. Gødningen er godkendt til økologisk brug, hvilket garanterer et unikt og bæredygtigt produkt.

Der er sket en kæmpe udvikling i firmaets lange histore, men stadig har Champost hjemstavn i Thy. Virksomheden ejes i dag af Søren Goul og sønnen Henrik Goul. Sammen forventer de, at viksomhedens jordprodukter kan gøre en positiv forskel for naturen og for haveejerernes brug af naturgødet jord til haven.

Historien om Champost

Produktionen af Champost foregår stadig, hvor det hele startede, nemlig på familien Gouls fødegård i Thy.

Produkter til dine havebehov

Champost har et bredt sortiment af unikke naturlige gødet jordprodukter, bark, flis og belægningsmaterialer.

Planteskolejord

Det perfekte valg til planter i krukker, potter og altankasser. En lækker blanding af jordforbedring, spagnum og vækst-ler (moler). Den naturlige næring frigives langsomt til planterne og vækst-leret opsuger vandet og frigiver det igen efter plantens behov.

Rosenjord

Til plantning af roser i krukker og bede. Jorden består af jordforbedring, spagnum og vækst-ler (moler). Det giver en fantastisk grobund for sunde og kraftige roser.

Champost Jordforbedring

Består 100 % af komposteret og pasteuriseret hestemøg. Den er godkendt til økologisk dyrkning og anvendes som topdække i haven. Den minimerer ukrudtet markant og langsomt optages den organiske næring i jorden.

Pottemuld

En fin pottemuld til stueplanter. Den er særlig attraktiv i form af den naturlige gødning og minimale indhold af spagnum.
Indeholder Vækst-ler (moler), som holder på vand og gødning.

Plantesæk

Lækker porøs muld perfekt til dyrkning af grøntsager i drivhuse og til udendørs beplantning.
Den organiske gødningen er godkendt til økologisk dyrkning. Det giver dig garanti for sunde og friske grøntsager.

Højbedsmuld

Til dyrkning af grøntsager i højbede, krukker og altankasser. Mulden er særdeles porøs og består af jordforbedring, harpet muld og fint sand. Gødningen er godkendt til økologisk dyrkning, hvilket sikrer dig sunde grøntsager uden kunstgødning. Højbedsmulden indeholder ikke spagnum.

Surbund

Jorden er udviklet til plantning af surbundsplanter i bede og krukker. Den har en lav pH værdi, som sikrer planterne en god trivsel. Indeholder gødning til 2 år.

Spagnumfri Krukkejord

Til udendørs krukker, altankasser og kummer. Jorden er udviklet med sans for bæredygtighed og indeholder ikke spagnum.
Gødningen er godkendt til økologisk brug.

Plænedress

En porøs, naturgødet muld til etablering og vedligeholdelse af græsplæner. Mos og ukrudt minimeres markant og græsset opnår optimale vækstbetingelser. Mulden indeholder ikke spagnum.

Hækmuld

Består af harpet muld, jordforbedring og finkornet sand. Mulden er særdeles porøs og velegnet til plantning af hæk. Indeholder ikke spagnum.

Naturgødning

Naturgødning basseret på komposteret og pasteuriseret hestemøg. Den indeholder 17 forskellige næringsstoffer, som langsomt frigives i takt med planternes behov. Indeholder ikke spagnum.

Vækst-ler (moler)

Leret består af moler og er særdeles velegnet til dræn i bunden af krukker. Den har en fantastisk sugeevne, som minimerer vandingsbehovet.

Havsand 0-2 mm

Havsandet er vasket og indeholder ikke salt. Den er utrolig let og fin og kan bruges til sandkassen, fliseprojekter eller til dekoration i krukker.

Deko-bark 7- 15 mm

En fin og flot dekorationsbark til pynt i krukker.

Pyntebark 15-25 mm

En flot dampbehandlet bark fri for smådyr og ukrudt. Et naturprodukt beregnet til afdækning i haver samt dekoration i krukker.

Pyntebark 25-50 mm

En flot pyntebark, som er ideel til afdækning i haven.

Dækbark 10-100 mm

Dækbarken er naturlig og kommer fra danske nåletræer. Den er velegnet til afdækning i bede og på stier. Er biologisk nedbrydelig.

Træflis 25-50 mm

En flot lys flis fra fyr og gran. Til afdækning og pynt i bede. Er biologisk nedbrydelig.

Skovflis 0-100 mm

En grov flis lavet af hele træer. Den indeholder både nåle, blade, kviste og bark. Flisen er biologisk nedbrydelig og omsættes hurtigere end andre barktyper.

Harpet muld

En fin harpet muld, som er fri for sten og andet større materiale. Særdeles velegnet til udjævning af huller og hævning af grund.

Plantemuld

Består af harpet muld, jordforbedring og fint sand. Mulden er velegnet til plantning af stauder. Indeholder ikke spagnum.

Alletræs muld

Består af jordforbedring, harpet muld og fint sand. Mulden er velegnet til plantning af træer. Indeholder ikke spagnum.

Sort granit 11-16 mm

Norsk granit til indkørsler, stier, bede og krukker.

Grå granit 11-16 mm

Stenungsund grå granit til indkørsler, stier, bede og krukker.

Rød granit 8-12 mm

Göteborg rød granit giver et flot udtryk både i indkørsler, bede, og krukker.

Hvid granit 8-11 mm

Nordisk hvid granit giver et flot udtryk uanset i hvilken sammenhæng, du anvender dem.

Skridsikker sort granit 11-16 mm

Består af sorte granitskærver og sort stenmel. Kombinationen giver et særdeles hårdt underlag, som er velegnet til indkørsler.

Perle- og kirkegårdssten 4-8 mm

De danske kirkegårdssten er 100 % naturlige. De har en fin rund facon og en flot grålig farve. Stenene er perfekte til gangstier, krukker og bede.

Natursten Brunmix 11-16 mm

Et flot mix af danske natursten. Velegnet til indkørsler, gårdspladser, stier og bede.

Natursten Hvid 4-18 mm

Utrolig lette og smukke sten. De har en fin rund facon og klæder mange byggerier uanset materiale. Samtidig giver de et flot look i et grønt miljø.

Afretningsgrus 0-8 mm

Afretningsgrus også kaldet brolæggergrus anvendes som underlag til belægning, såsom indkørsler, flisebelægning og stier.

Afretningssand 0-4 mm

Afretningssand også kaldes brolæggersand anvendes ved belægning af fliser og sten.

Stenmel grå 0-2 mm

Stenmel består af fint knust granit og er velegnet til belægningsfuge eller som fast stianlæg.

Stenmel sort 0-2 mm

Stenmel består af fint knust granit og er velegnet til belægningsfuge eller som fast stianlæg.

Spagnum grov 6.000 l.

Grov spagnum er velegnet til surbundsbede herunder rhododendronbede.

Spagnum fin 6.500 l

Fin spagnum bruges typisk i bede, hvor man ønsker at blande jord og spagnum. Fx. til blåbær, hortensia, magnolia og andre typer surbundsplanter.

Murersand 0-4 mm

Murersandet er renset for ler og øvrigt materiale. Er velegnet til at blande i cement.

Stabilgrus 0-32 mm

Sikrer et stabilt underlag under fliser og andre belægningsmaterialer.

Derfor skal du bruge Champost i din have

Ved brug af Champost vil du hurtig se en positiv forskel på planternes trivsel. De naturlige næringsstoffer i komposten giver grobund for sunde og stærke planter. Det skaber glæde og berigende oplevelser for enhver haveejer.

Sunde haver og tilfredse kunder

Champost har et bredt kundesegment. Fra hende som bor i lejlighed i Århus til parcelhusejeren i Bogense, anlægsgartneren på kirkegården og til gartnerne som vedligeholder de grønne områder i kommunen.

"De kunder som efterspørger Champost er bevidste om produktets kvaliteter og vil gerne betale ekstra for et godt produkt".

Ole, planteskolegartner hos Aldershvile Planteskole
Aldershvile

Vi har anvendt Champost jordforbedring i flere år, og det er blevet en fast bestanddel i vores arbejde på kirkegårdene. Vi oplever at planterne etablerer sig hurtigt og godt. Det ses tydeligt ved gravstedshækkene, som efter få år står som en lukket hæk".

Ole Hougaard, Driftsleder ved Fredericia kirkegårde
Fredericia

"Den primære grund til at jeg har valgt Champost som mit foretrukne jordprodukt, er den organiske gødning".

"Tidligere anvendte jeg et langt billigere produkt med et stort indhold af spagnum. Produktet krævede yderligere gødning og mere vedligeholdelse både i forhold til ukrudt og vanding."

Henrik Jensen, ejer af anlægsfirmaet Fliser og Hegn
Lemvig

Find vores produkter i nærheden af dig

Sammen med vores forhandlere i hele landet yder vi kompetent rådgivning og førsteklasses service.

Bæredygtige produkter til enhver havesituation

Alle fortjener en sund og smuk have.

Champosts produkter består udelukkende af naturprodukter. Vi tager nemlig vare på naturen og udnytter de naturlige ressourcer, vi har omkring os.

Men det er jorden, som gør Champost til noget ganske særlig. Vores kerneprodukt er jordforbedring. Det består af varmebehandlet og komposteret hestemøg. Når du tilfører jordforbedring, opnår du en række fordele. Jordens struktur og microliv forbedres markant, hvilket er vigtigt for planternes trivsel. Planterne bliver sundere og stærkere og mere modstandsdygtige overfor sygdomme. Jorden bliver porøs og let at arbejde med og langt bedre egnet til beplantning.

Jordforbedring anvendes til afdækning af bede. Det betyder, at ukrudtet minimeres markant, og planterne får noget godt at leve af. Når du har topdækket din have, har du faktisk givet den gødning for det næste år.

Champost udvikler også løbende nye produkter heriblandt jordprodukter, som ikke indeholder spagnum. Spagnum består af tørv fra gamle moser, men brugen af spagnum er langt fra bæredygtig. Myndighederne er opmærksomme på problemet, og mange moser bliver i dag fredet.

Champost har i dag 8 jordprodukter, som ikke indeholder spagnum.

I alt har Champost noget til enhver havesituation. Helt fra naturgødet jord til muld, flis, bark, sand og belægning.